Er at sætte fokus på små og sjældne kræftformer, da disse også tager vores kære fra os. Med Nail The Cancer vil jeg gerne være med til at gøre opmærksomme på de mindre kendte kræftformer og desuden være med til at støtte og styrke forskningen indenfor disse.
Jeg mistede min mor Lisbeth tilbage i 2012 til galdegangskræft, som er en af de mindre kendte kræftformer.
Min mor blev sendt til undersøgelser på forskellige hospitaler, og det tog lægerne et stykke tid at finde ud af, at det var galdegangskræft hun havde fået. Fra begyndelsen fik vi at vide at det var uhelbredeligt og at kemoterapi derfor kun ville kunne forlænge hendes liv, og ikke helbrede hende. Min mor fik 19 gange kemobehandlinger igennem de 1½ år hun var syg, og undervejs opstod der også andre komplikationer i form af tilstoppet galdegang, gulsot, blodprop i benet og væske i maven. Det var et hårdt og opslidende forløb for min mor, men uden tvivl også for mig, som pårørende.
Følelsen og lysten til at gøre noget kom, da jeg gentagne gange havde hørt i medierne, at hospitalerne var blevet bedre til at helbrede de "store" kræftformer, såsom brystkræft, prostatakræft m.fl. Dette er jo i sig selv fantastisk, men i den periode hvor min mor var syg, var dette utrolig hårdt at høre. Det føltes som et slag i ansigtet, da lægerne ikke viste meget om min mors kræftform, og vi bare kunne se til, mens hun blev dårligere og dårligere.
Udover min mor, er der desværre rigtig mange mennesker, som hvert år bliver ramt, og i nogle tilfælde desværre også dør, af en forholdsvis ukendt kræftform, og netop de mere sjældne kræftformer er der desværre i dag stadig ikke nok fokus på.
For hver flaske neglelak Nail The Cancer sælger, bliver der givet 10 kr. videre til kræftforskning.
Nail The Cancer støtter Kræftens Bekæmpelse Dream Team, som er et forskningshold af omkring 70 af verdens dygtigste forskere inden for kræft.
Deres forskning kaldes grundforskning, og er med til at give en større viden om normale celler og kræftcellers indre, som kan danne grundlag for at udvikle nye behandlingsformer til kræft.
Dream Teamet benytter sig af teknikker og udstyr, som kan efterligne de forhold, som celler lever i, og de kan derved udvikle behandlinger, som rammer kræftcellerne mest effektivt, og samtidig skader de normale raske celler mindst muligt.
Gå ind www.cancer.dk/dreamteam/dream-teams-forskning/ for at læse mere om deres forskning.